Den danske Salmebog på CD-ROM

Jeg har brugt forskellige udgaver af Den danske Salmebog på CD-ROM, bl.a. fordi jeg stadig bruger 1953-udgaven.

Den kører desværre ikke særlig godt under Vista og Windows 7, faktisk slet ikke på Win7.

Dvs. hvis man har en pc og en udgave af Win7, der understøtter brugen af Virtual PC, kan man installere XP Mode til at køre i en box uder Win7. Man kan i øvrigt gøre det samme under XP og Vista, hvis man henter Virtual PC 2007 på Microsofts hjemmeside. Det har jeg dog ikke tjekket. Home-udgaverne understøtter ikke brugen af Virtual PC, men om alle andre gør det, må du tjekke på Microsofts hjemmeside.

Nu kører jeg med Den danske Salmebog på Win7 i en Virtual PC med XP Mode installeret. Den kører alle mine XP-programmer. Den har også mange andre muligheder. Så bare test løs.

Har du erfaringer, du vil dele i den retning, så bare smid en kommentar!

iPhone og iPhony PR

iPhony PR

iPhony PR

“Derfor vil du elske iPhone
Det er en telefon, en iPod og en Internetenhed samlet i en enhed. Den giver dig adgang til tusindvis af programmer. Og den er baseret på teknologi, som er flere år forud for sin tid.

Sådan kan man læse på Apples iPhone-side. Ja, okay. Men elsker man en telefon? Ja, måske, men så er der noget galt. Så placerer man et redskab til kommunikation på den plads, som (nogle af) dem, man kommunikerer med, snarere burde have.

Er teknologien virkelig flere år forud for sin tid? Nej, det giver jo ikke mening. Teknologien er der jo. Måske er der tale om teknologi, som Apple er alene om (at have kombineret). Måske ikke. Men enten er teknologien til stede – i iPhonen. Eller også må Apple mene, at iPhonen indeholder teknologi, som først kommer til at virke om flere år. Det er forhåbentlig ikke det sidste, der er tilfældet.

Apples iPhone-side er altså en form for falsk kommunikation, som tilsyneladende kommunikere noget sagligt og teknisk, men som i virkeligheden bare skal vække læsernes følelse af, at de får noget menneskeliggjort teknologi (man kan elske en iPhone), og at de får noget, som alle andre ikke har (bortset fra alle de andre, der køber iPhonen – forudsat at den virker).

Græskar og viden

Viden er godt, og metode er godt, men én ting er nødvendig frem for alt andet; og det er at have et hoved, ikke et græskar, oven på skuldrene, og hjerne, ikke budding, i hovedet.

A. E. Housman, “The Application of Thought to Textual Criticism”, i: Selected Prose, red. J. Carter (Cambridge, 1961), s. 150, citeret af Henrik Bartholdy i Håndbog i gammeltestamentlig tekstkritik (København 2003), s. 50.

Bartholdys bog er instruktiv og lærerig. Ovennævnte citat gælder tekstkritisk arbejde, men også så meget andet. Der er også andre bonmoter i denne håndbog.

Hvor heldig man kan være!

Kristelig Handicapforening er en forening, vi har meget til overs for. En vigtig indtægtskilde stammer fra den årlige lodseddel.

Jeg måtte selvfølgelig støtte og købte nogle få stykker af min svigermor. Den første hjerte, jeg skrabte på, havde teksten: “5. præmie”. Så får KH ikke det overskud, men på den anden side vil det næppe være helt let at sælge lodsedler, hvis ingen vinder.

Her er en glad vinder af en 5. præmie. Måske vinder du også? :-)